STUDIER I SKRIFTEN

BIND FJERDE - SLAGET ved HARMAGEDON

 TRETTENDE KAPITEL

RIGETS OPRETTELSE. HVORLEDES DET VIL AABENBARE SIG

Vi vandrer i Tro. – Hvem hører til Riget? – Oprettelsen af det aandelilge Rige. – ”Fyrster paa den hele Jord.” – Den fortrolige Omgang mellem den aandelige Side af Riget og dets jordiske Embedsmænd eller ”Fyrster”. – Jakobsstigen. – Moses’ Dække. – Store Forandringer. – vil saa megen Magt i den nye Herskers Hænder være en Fare ? – Jernspir-Regeringen. Hvor længe vil den vare? – Verdens Omvendelse. – Et Folk, der fødes paa een Dag. – Alle i Gravene. – Rigets Vækst. – Naar Guds Vilje sker paa Jorden.

[389]

»Det skal ske i de sidste Dage, da skal Herrens Huses Bjerg være grundfæstet paa Bjergenes Top.«

»Paa den Tid skal man kalde Jerusalem Herrens Trone, og alle Folkene skal forsamle sig didhen, til Herrens Navn, til Jerusalem, og de skal ikke mere vandre efter deres onde Hjerrtes Stivhed.« – Haggaj 2 : 7; Mika 4 : 1,2;  Jeremias 3:17.  

Efter at vi i vort Studium af Guds Plan er naaet til Slutningen af Trængselen paa den store »Hævnens Dag«, da Guds Vrede vil brænde imod Synd og Selviskhed, tager vi nu fat paa den mere behagelige Opgave i Bibelens Lys at undersøge, hvorledes Guds Rige skal oprettes og alle Jordens Slægter velsignes, idet en ny, varig og langt bedre Tingenes Orden indføres i Stedet for den mangelfulde Orden, som tidligere har raadet og endnu raader.

Selv om den nære Fremtids rædselsfulde Begivenheder allerede kaster deres Skygge foran sig og foraarsager Frygt og Uro, ser dog de, der skuer ud fra »den Højestes Skjul«, en Sølvrand omkring Trængselsskyerne, der faar dem til at opløfte Hovederne og glæde sig over, at deres egen saavel som hele den genløst Men [390] neskeslægts Forløsning stunder til, naar »Retfærdighedens Sol skal opgaa med Lægedom, umder sine Vinger.«

Mange af de Ting, der er behandlet i det foregaaende, er saa aabenbare og tydelige, at selv det naturlige Menneske kan have et stærkt Indtryk deraf.  Men til at fatte de Fremtidsbilleder, vi nu skal betragte, kræves der større Lys, et mere omhyggeligt Studium af Guds Ord og en fastere Tro; thi de er kun synlige for Troens Øje.  Dog ventes der af Guds Folk, at de skal vandre i Tro og ikke i Beskuelse, og at de har den Tillid til Gud, at hvad han har lovet, er han ogsaa mægtig til at udføre. – Romerne 4 : 18-21.

Disse tilkommende Ting kunde ingen vide noget om i Kraft af egen Lærdom eller Visdom; men alle, som har den hellige Aands Salvelse, tror Guds Ord, naar det hedder: »Ikke eet Ord er blevet til intet af alle hans gode Ord, som han har talt.« (1 Kongerne 8 :56)  De kan vente taalmodigt og have en ubetinget Tro paa de fremtidige Goder.

I vore tidligere Betragtninger har vi vist, at »Hedningernes Tider«, der udfylder Mellemtiden mellem det forbilledlige Riges Bortfjernelse fra Israel og den fulde Oprettelse af det sande Messiasrige paa de nuværende Rigers Ruiner, vi ende i Oktober 1914.  Vi har set, at den første Tid, efter at Herrens Nærværelse er begyndt, er en »Høsttid«, som medgaar til Indsamlingen af hans udvalgte Brud, og som umiddelbart gaar over i en Trængselstd, i hvilken de nuværende Institutioner  omstyrtes for at give Plads for det Nye Rige.  Lad os nu ved den profetiske Lampes Lys (Psalme 119 : 105;  2 Peter 1: 19) undersøge nogle af de Enkeltheder, der er forbundet med Oprettelsen af dette den Højestes Rige, som bliver Jordens femte Verdensrige og aldrig skal faa Ende, som skal bringe Velsignelse til alle Rigets Undersaatter, medens alle andre Riger efter en stor Maalestok har bragt Skuffelse og Undertrykkelse over

Vi vil her give et kort Overblik over, hvad vi allerede har lært af Skriften angaaende dette Riges Regering og dem, det skal bestaa af.

1)  Det er Guds Rige i den Forstand, at vor himmelske Fader er dets store Konge, som har lagt den Frelsesplan, hvori Tusindaarsriget spiller saa vigtig en Rolle.  Det er ogsaa hans Rige, fordi det bliver oprettet og vedligeholdt ved hans Magt. (I Korinthier 15 :24-26) Endvidere er han den  øverste Hersker deri, og det er hans Love, Kærlighed og Barmhjertighed, der kommer til Udtryk deri gennem den Midler, han har valgt.

2)  Det er Kriti, Guds elskede Søns, Rige, fordi han som den Nye Pagts Midler, som Faderens Repræsentant, vil blive dets magtudøvende Hersker for at undertrykke det onde, tilintetgøre Synden og bringe alle af den genløste Slægt, som vil lyde ham, tilbage til Lighed med Gud og Yndest hos ham, samt give dem evigt Liv.

3)  Det vil blive de helliges Rige, fordi de som »et kongeligt Præsteskab«  (Aabenbaringen 5 :10) skal regere, dømme og velsigne Verden i Forening med deres Herre, Jesus. (Romerne 8 : 17,18)   Regeringsklassen vil alene bestaa af den Herre Jesus og hans »udvalgte« fra Evangelietidsalderen, til hvem han sagde: »Frygt ikke, du lille Hjord; thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.«  Om disse sagde Herren ogsaa ved Profeten Daniel: »Og Riget og Herredømmet og Magten over Rigerne under den hele Himmel gives den Højestes helliges Folk; dets Rige er et evigt Rige, og alle Herredømmer skal tjene og lyde det.« -- Daniel 7 : 27.

[392] Men lad os huske paa, at alle disse vil blive forvandlet i den første Opstandelse (Aabenbaringen 20: 4-6; 1 Korinthier 15 : 42-46, 50-54; Johannes 3 : 5, 8), da de skal blive fuldt ud delagtige i guddommelig Natur og blive lige saa usynlige for Menneskene, som Gud og de himmelske Engle er det.  Følgelig vil der komme til at behøves et eller andet Forbindelsesled mellem den herliggjorte Menighed og dem, som den skal dømme*) og oprejse fra Synden og Døden.  Direkte Samkvem mellem Aandevæsener og Mennesker fandt Sted i Fortiden , idet Aandevæsenerne aabenbarede sig i menneskelig Skikkelse og talte med visse fremragende Personer om Guds Hensigter.  Saaledes viste der sig Engle for Abraham, Sarah, Loth, Gideon, Daniel, Maria, Jesu Moder m. fl.   Paa lignende Maade aabenbarede Jesus sig for sine Disciple efter sin Opstandelse. thi det var nødvendigt, at han gav dem visse Meddelelser. og »den hellige Aand var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort«. (Johannes 7 : 39)  Vi venter imidlertid ikke et saadant Samkvem mellem de aandelige Regenter og deres jordiske Undersaatter i Løbet af Tusindaarsalderen; thi da vi i Skriften finder, at Gud allerede før Evangelietidens Begyndelse har prøvet en bestemt Klasse af Mennesker og fundet dem værdige til evigt Liv, saa mener vi at disse i Tusindaarsriget skal tjene som Mellemled mellem den aandelige Regering og dens menneskelige Undersaatter.

* ) Se 1 Korinthier 6 : 2 og Bind 1, Kap. 8

4)  Skønt disse Mellemmænd ikke udgør den egentlige Regering, vil de dog saa fuldt ud være dens Repræsentanter iblandt Menneskenne, at disse vil anerkende dem som Konger.  De vil blive Rigets eneste synlige Repræsentanter.  Derfor benævner vi dem »Rigets jordiske Side«, der er synlig blandt Menneskene. – Lukas 13 :28.

Abraham, Isak, Jakob og alle den gamle Pagts Profeter og hellige, som Jesus og Apostlene taler om (Matthæus 8 : 11; Hebræerne 11 : 4-40), [393] har allerede bestaanet deres Prøve. De vil blive vakt op fra Døden som fuldkomne Mennesker. De vil ikke behøve at opstaa til den tusindaarige Dom, saaledes som de øvrige af Menneskeslægten. Denne Fuldkommenhed vil sætte dem I Stand til at træde I direkte Forbindelse med de aadelige Konger og Præster, uden at disse Aandevæsener behøver at iklæde sig Kød og Blod, naar de skal meddele dem Love og Forskrifter for Verden. Adam kunde paa same Maade, medens han var fuldkommen, staa I direkte Forbindelse med de himmelske Magter. Disse jordiske Statholdere vil dog ikke blive Konger og Præster; men Kongen skal ansætte dem som «Fryster paa den hele Jord» – som de øverste Embedsmænd og Menneskeslægtens Lærere. Deres Forhold til de aandelige Regenter vil blive som Børns over for deres Fædre. De himmelske vil udgøre den lovgivende Magt og de jordiske den udøvende eller den, der sætter Lovene igennem, som der staar skrevet: «Fra Zion [Rigets sandelige Side] skal udgaa Lov og Herrens Ord [de guddommelige Budskaber gennem «Fyrsterne»] fra Jerusalem.» – Esajas 2 : 3.

RIGETS OPRETTELSE

«Fra den Tid [Johannes den Døbers] forkyndes Evangeliet om Guds Rige, og enhver [der modtager Vidnesbyrdet som et Budskab fra Gud] trænger derind med Vold.»

I over 1800 Aar har dette Budskab, dette Tilbud om Riget, udført det tilsigtede Værk – udsøgt de udvalgte, «Sejrvinderne», fra Verden. I Løbet af hele denne Tidsalder har disse ventet paa, at Faderen skulde indsætte dem I eller ophøje dem til Stillingen som hans Konger og Præster, der skulde regere over og undervise Jordens genløste Folk og saaledes give dem Lejlighed til at vinde evigt Liv ved Tro og Lydighed. I Løbet af hele den Tid har Riget dog lidt Overlast [394] af Ismael- og Esau-Klassen, af denne Verdens Fyrste, Satan, og af hans forblindede Tjenere. Saaledes forstaar vi Herrens Ord (Matthæus 11 : 12; – eng. Overs.): «Himmeriges Rig lider Vold, og de voldsomme tager det med Magt.» Vor Herre Jesus, den kongelige Klasses Hoved, led endog Døden; og alle hans Efterfølgere har lidt mere eller mindre som Følge af deres Overførelse fra Mørket til Guds elskede Søns Rige. – Kolossenserne 1 : 13.

Denne det ondes Overmagt I mere end 1800 Aar kommer ikke af Mangel paa Evne hos vor obstandne, himmelfarne og herliggjorte Herre til at beskytt sit Folk; thi efter sin Opstandelse erklærede han: «Mig er givet al Magt I Himmelen og paa Jorden.» (Matthæus 28 : 18) Denne Magt er imidlertid endnu ikke blevet udøvet, fordi der I Faderens, Plan var fastsat en bestemt Tid, da det store Syndoffer skulde bringes, og en anden bestemt Tid, da Riget skulde oprettes I Magt og Herlighed for at velsigne Verden. Tidsrummet mellem disse to Punkter var tilstrækkeligt langt til, at Menigheden kunde blive kaldet og beredt til at blive Kristi Medarvinger. Det ondes Magt, Modsigelsen fra Synderes Side, er blevet tilladt for at rense, prove og slibe dem, der er kaldet til at blive Medlemmer at Regeringsklassen. Ligesom det var med Hovedet, saaledes har det ogsaa været med Legemet; ifølge Guds Bestemmelse skal hvert Lem som en ny Skabning fuldkommes igennem Lidelse. – Hebræerne 5 : 9.

Nu er vi naaet til Evangeliealderens Slutning, og Riget er ved at blive oprettet. Vor Herre Jesus, den retmæssige Konge, har siden Oktober 1874 været personlig til Stede ifølge Profeternes Vidnesbyrd, som kendes af dem, der har Øren til at høre med. I April 1878 modtog han sit Kongeembede; og ifølge hans Lignelser og Profetier bestaar hans første Rigsarbejde I at indsamle sine udvalgte. Deete gaar nu for sig. Apostelen [395] siger, at de døde I Kristus skal opstaa først, og at Menighedens Opstandelse skal ske I et Øjeblik. (Se Bind III, Kap. 6) Følgelig blev Riget saa vidt det repræsenterede af Jesus og de hensovede hellige, der allerede var beredt og fundet værdige til at blive Lemmer paa «hans Legeme», «Bruden», oprettet i 878.*) Hvad der nu staar tilbage at gore, er, at de udvalgte samles til Herren, hvilke endnu lever og er tilbage, og hvis Prøve ikke er fuldendt.

*) Se store Lys over dette Spørgsmaal I Vagtiaarnet 97, Side 183.

Dog venter Riget ikke med at gore sig gældende, indtil de af dets Medlemmer, som lever paa denne Side «Forhænget», har fuldendt deres Løb. Rigsarbejdet begyndte straks, og de nulevende af Rigets Medlemmer har den Forret at kende «Guds Riges Hemmeligheder». De faar allerede før deres Forvandling Lov at deltage I Rigsarbejdet, og naar de dør, vil de ikke komme til at sove, men blive forvandlet I Dødsøjeblikket og saaledes blive delagtige I den første Opstandelse. Der staar skrevet: «Salige er de døde, som dør I Herren hereafter! Ja, siger Aanden, de skal hvile fra deres Møje, thi [men] deres Gerner følger med dem.» – Aabenbaringen 14 : 13.

Dette er I fuid Overensstemmelse med Skriftens Erklæring om, at Guds Rige først man oprettes, før dets Indflydelse og Arbejde kan vise sig ved den fuldstændige Tilintetgørelse af den nuværende onde Verdens politiske, finansielle og kirkelige Magter. Lad os mærke os nogle Skriftsteder, som taler om dette.

Begivenhederne under den syvende Basun beskrives I følgende Orden: 1) Herren tager Magten som Jordens Konge, og hans Regering begynder. 2) Som en Følge heraf kommer den store Doms-Trængsel over Verden. Regeringen begynder før Trængselstiden og før de helliges og Profeternes Opstandelse. Den vil [396] vedare i 1000 Aar, indtil hvert menneske er blevet «dømt», de gudfrygtige belønnet og de onde tilintetgjort. Mærk disse Punkter i føogende Citat:

«Vi taker dig, Herre Gud, du Almægtige, du, som er, og som var, fordi du har taget din store Magt og tiltraadt dit Kongedømme. [Gud virker gennem KRISTUS – alle Ting er AF Faderen og VED Sønnen, hans hædrede Repræsentant.] Og Folkeslagene vrededes [som Følge af den paabegyndte Regering], og din Vrede kom og Tiden til, at de døde skal domes, og til at give Lønnen til dine Tjenere, Profeterne og de hellige og dem, som frygter dit Navn, de smaa og de store, og til at ødelægge dem, som lægger Jorden øde.» – Aaabenbaringen 11 : 17,18.

Vi læser ligeledes, at Rigets Regering vil begynde før Babylons Fald, og at Babylon vil falde som en Følge af de fra Riget udgaaende Domme. Dette vil senere blive indset af nogle i Babylon, som efter dets Fald vil opnaa Lys og Frihed gennem Kristus. De siger:

«Sande og retfærdige er hans Domme, at han har dømt den store Skøge, som fordærvede Jorden med sin Utugt, og krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand.» – Aabenbaringen 18; 19 : 2-7.

Ogsaa Nebukadnezars Drøm og Daniels Udtydning af den belyser denne Sag. En Sten slog til Billedets Fødder og knuste dem fuldstændig. Derefter blev den til et stort Bjerg, som opfyldte hele Jorden. Udtydningen viser, at Guds Rige først vil blive oprettet og faa fuld Magt, og at de jordiske Regeringers Omstyrtelse vil blive det direkte Rssultat af Rigets Magtudfoldelse. Daniels inspirerede Vidnesbyrd lyder som følger:

«I disse Kongers Dage [Hedningemagtens sidste Dage, fremstillet ved Billedets Tæer] vil Himmelens Gud OPRETTE et Rige [repræsenteret ved den «lille Hjord« hele Evangeliealderen igennem, men ikke anerkendt af Verden som et Rige], som [ulig de skiftende Hedningeriger, der er fremstillet i Billedet] ikke skal ødelægges i al Evighed, og hvis Herredømme ikke skal overlades til noget andet Folk [saaledes som Billedets Magt skiftede fra et Folk til [397] et andet;]; DET SKAL KNUSE OG GØRE ENDE PAA alle hine Riger, men selv skal det staa fast evindelig.« – Daniel 2 : 44,45.

Herren forsikrede sine trofaste, at paa den Tid, da hans Rige skulde oprettes og Hedningernes Magt omstyrtes, vilde den sejrende Menighed være med ham for at deltage I dette Værk. Han sagde:

«Den, som sejrer, og som indtil Enden tager Vare paa mine Gerninger, ham vil jeg give Magt over Hedningerne; og han skal vogte dem med en Jernstav ligesom Lerkar, der sønderknuses, ligesom ogsaa jeg har modtaget det af min Fader.» – Aabenbaringen 2 : 26,27; Se Psalme 149 : 8,9.

Vi ved endnu ikke nøjagtig, hvilken Del af det store Værk der nu bliver udført af Herren og hans herliggjorte hellige hinsides Forhænget; men vi forstaar, at de ivrigt deltager I det Arbejde, der er overdraget de paa denne Side Forhænget endnu levende medlemmer af den same Klasse, hvis Løb og Tjeneste endnu ikke er endt. Disse sidste deltager i Høstarbejdt 1) ved at indsamie de levende «udvalgte», 2) ved at sige til Zion: «Din Gud er blive oprettet, og 3) ved at forkynde vor Guds Hævns Dag.

INDSÆTTELSEN AF DE JORDISKE «FYRSTER»

Vi maa ikke vente, at den jordiske Side af Riget skaql blive oprettet, før Hedningernes Tider er helt til Ende (Oktober 1914). Den Magtfrist, som Gud har givet de hedenske Regeringer, varer indtil den Tid, og hans Planer kan ikke forandres. Rigets jordiske Fyrster vil ifølge Guds Pagt med Abraham og hans naturlige Sæd blive Israelitter. Selv den højeste Gunst, det aqandelige Rige, blev først tilbudt det kødelige Israel, og Riget vilde være blevet givet dem, dersom de havde været beredte til at modtage det paa de Betingelser, som var knyttet dertil – at lide med Kristus nu for derefter at herliggøres med ham. (Romerne 8 : 17) Israel søgte det bedste, Gud havde at give; men de har [398] ikke opnaaet det, som de attraaede; de udvalgte derimod (den lille Hjord, der er udvalgt af bade Jøder og Hedninger) har opnaaet det. De andre er blevet forhærdet – ikke for bestandig, men indtil Udvælgelsen af den aandelige Sæd, det egentlige Rige, er fuldført. – Romerne 9 : 31-33; 11 : 7,23,25-32.

Israelitterne vil ved Guds Forsyns Ledelse blive samlet til Palæstina, enten de er troende eller vantro; thi saaledes lyder Forjættelsen; men ingen af dem vil blive regnet som tilhørende Guds Rige, medmindre de først anerkender Kristus Jesus som Guds Søn og som Israels og Verdens eneste Genløser og Frelser. I Begyndelsen vil Regets jordiske Side, saa vidt vi forstaar, udelukkende komme til at bestaa af de opstandne Gudsmænd fra gammel Tid – fra Johannes Døberen tilbage til Abel, Abraham, Isak, Jakob og alle Profeterne (se Matthæus 11 : 11; Lukas 13 : 28; Hebræerne 11 : 39,40). Disse gamle Gudsmænd vil ikke faa Lod eller Del I den aandelige Side af Riget. De blev ikke kaidet dertil, fordi dette høje, «himmelske Kaid» ikke kunde udgaa, førend Løsesummen var blevet skaffet til Veje af vor Herre Jesus. Dog vil de komme til at indtage en højere Stilling end Verden; thi deres Tro og Kærlighed paa en Tid, da det onde regerede Verden, har vundet Guds Bifald. Saaledes er de blevet beredt og har bevist sig værdige til at blive det aandelige Riges jordiske Embedsmænd og Repræsentanter. I Overensstemmelse hermed er følgende til Kristus henvendte Ord: «I Stedet for [længere at betragtes som] dine Fædre skal [de] være dine Børn, hvem du skal s]]tte til Fyrster [Øverster, Høvdinger] paa den hele Jord.» – Psalme 45 ; 17 (ENG. Overs.).

Disse Fortidens værdige vil blive ulig de øvrige af Menneskene, ikke alene deri, at deres Prøve er afsluttet, medens de Andres da vil begynde, men ogsaa deri, at de vil have opnaaet Belønningen for deres Troskab; de [399] vil være fuldkomne Mennesker, som fuldt ud har faaet alt det tilbage, der gik tabt i Adam saavel med Hensyn til intellektuelle og moralske Evner som legemlig Kraft.  De vil være genoprettet »i Gids Billede«. Saaledes vil de ikke alene blive »Fyrter« eller Øverster paa Jorden (jordiske Repræsentanter for den himmelske Regering, Kristus og hans Menighed), men de vil, som Enkeltpersoner betragtet, være Eksempler paa, hvad alle de villige og lydige kan naa frem til under den nye Pagt.

Naar Abraham, Isak, Jakob og alle de øvrige af den gamle Tids Gudsmænd

Saledes ser vi, at ved den Tid, da Gud begynder at oprette sit Rige iblandt Menneskene, vil hans Tjenere være fuldt ud rede til at træde I Virksomhed.  Deres mesterlige Politik og Anordninger i øvrigt, deres [400] Maadehold og værdige Selvbeherskelse tillage med deres personlige Eksempel vil snart tiltrække sig Menneskenes Opmærksomhed og hurtigt anspore dem – tugtede som de er blevet under den store Trængsel – til virksomt Samarbejde.  Selv inden deres Identitet er blevet bekendt, vil Israels Folk utvivlsomt have bemærket deres Overlegenhed over andre Mennesker.

Lad os endvidere huske paak at selve Hensigten med den store Trængsel, der nu nærmer sig sit Højdepunkt, er at søunderbryde alle Menneskers Stenhjerter, ydmyge de hovmodige og med Lidelsens, Nødens og Sorgens Plovjern pløje dybe Furer i den udyrkede Jordbund for derigennem at berede Verden for Tusindaarsrigets store Velsignelser. Trængselen vil tjene det tilsigtede Formaal, som Profeten erklærer:  »Saa snart dine Domme [Herre] kommer til Jorden, lærer Jorderigets Beboere Retfærdighed.« (Esajas 26: 9)  Da vil Menneskene lære at forstaa, at selviske Planer og alle andre Planer, som faldne Mennesker kan optænke og udføre, er mangelfulde og kun fører til Trængsel og Forvirring. Alle vil paa den Tid længes efter en retfærdig Regering, men dog fortvivle, fordi de ikke ved, hvor nær den er.

Israels længe nærede Haab om Riget vil imidlertid blive genoplivet blandt dem, som i Ærbødighed for Forjættelserne har samlet sig i Palæstina.  Naar den, gamle Tids værdige for disse aabenbarer deres Opstandelse og den retfærdige Regeringsform, som skal oprettes, vil Planen uden Tvivl hurtig blive anerkendt som Herrens.  Naar de lærer at forstaa, at det sande aandelige Rige er kommet til dem, og at den korsfæstede Jesus er Kongen, da vil de med Troens og Forstandens Øje se hen til ham, som de har gennemstunget, »og de skal holde Klagemaal over ham, som man holder Klagemaal over den enbaarne, og bitterlig sørge over ham, som man bitterlig sørger over den førstefødte.  Paa [401] Den Dag skal Klagemaalet blive stort I Jerusalem. «  Gud » vil udgyde over Davids Hus og over Jerusalems Indbyggere Naadens og Bønnens Aand.« – Sakarias 12 : 10,11.

Efterretningen om Gogs og Magogs Hæres Nederlag og om Israels vidunderlige Befrielse fra deres Fjender vil hurtigt blive fulgt af Efterretningen om, at deres berømte »Fædre« er opstaaet og kommet til Syne, at der skal oprettes en Regering med dem som Fyrster, og at hele Israel har omvendt sig til den saa længe forkastede Messias.  Antagelig vil Hedningerne i Begyndelsen betragte meget af dette som et Bedrag; man vil le ad Jøderne for deres Lettroenhed, og de upstandne Gudsmænd vil blive sat i Klasse med listige Bedragere.  Men de Velsignelser, der ledsager det nye Regimente i Palæstina, vil frembringe en saa vidunderlig og hurtig Forøgelse af Israels Velfærd, at det vil forbavse den da anarkistiske og trøstesløse Verden og lede mange til at sige: Hvad enten de er Bedragere eller ej saa er det Værk,som disse Mænd, der paastaar, at de er de  opstandne Profeter, udretter, netop det, Verden trænger til.  Gud give de vilde tage Styret over den hele Verden og bringe Orden og Fred ud af den altomfattende Uorden!  Saa vil de sende Bud for at faa disse vidunderlige »Fryster« til at udstreække deres Regering over hele Verdon, eftersom den har vist sig saa gavnlig for Israel.  Dette stadfæstes af Profeten i følgende Ord:

»Og det skal ske i de sidste Dage, da skal Herrens Hus’s Bjerg [Rige] være grundfæstet paa Bjergenes Top [som et Rige der rager op over eller behersker alle Riger] og ophøjet over Højene [de højeste Toppe], og alle Hedningefolk skal strømme hen til det.  Og mange Folkeslag skal gaa og sige:  Kom og lad os gaa op til Herrens Bjerg [Rige], til Jakobs Guds Hus, for at HAN MAA LÆRE OS SINE VEJE, og vi vandre paa hans Stier!  Thi fra Zion [det aandelige Rige – den herliggjorte Kristus, Hoved og Legeme] skal udgaa Lov, og Herrens Ord fra Jerusalem [Sædet for den jordiske, repræsentative Regering i »Fyrsternes« [402] Hænder]. Og han skal [før den Tid – i den store Trængsel] dømme mellem Hedningefolkene og skifte Ret mellem mange Folkeslag.  Og de skal [som et Resultat af dette og hans Love og Ord] smede deres Sværd om til Hakker og deres Spyd til Vingaardsknive; et Folk skal ikke løfte Sværd mod et andet, og de skal ej mere lære at føre Krig.« – Esajas 2 :2-4; Mika 4 :1-4.

DEN FORTROLIGE OMGANG MELLEM DEN AANDELIGE 
SIDE AF RIGET OG DETS JORDISKE »FYRSTER«  

Som vi kunde vente, vil Forbindelsen mellem de to Sider eller Dele af Riget blive let og direkte.  Derved vil Overopsynet med og Undervisningen af Menneskeslægten blive fuldstændig.  Dette synes at være antydet i Herens Ord til Natanael:  »Hereafter skal i se Himmelen aabnet og Guds Engle [Guds Sendebud, den nye Husholdsnings »Fryster«] stige op og stige ned fra Menneskenes Søn.« (Johannes 1 : 52; eng. Overs.) Mon ikke Jakobs Drøm om Stigen mellem Himmelen og Norden og Sendebudene, der gik op og ned paa den, var en Profeti om den kommende nære Forbindelse mellem den himmelske og den jordiske Side af Guds Rige, naar Jakob selv som et af Sendebudene skulde være med for at velsigne Verden?  Vi tror det. – 1 Mosebog 28 : 10-12.

At Moses, Lovpagtens Midler, var et Forbillede paa Kristus, den nye Pagts Midler, læres tydeligt i Skriften og erkendes i Almindelighed af alle Bibelforskere; men ikke alle har indset, at Moses agsaa var et Forbillede paa hele Kristuspersonen – Hovedet og Legemet – og at Kristi Tilblivelse i denne Btydning har fundet Sted igennem hele Evangelietiden.  Denne Anvendelse af Forbilledet er i visse Tilfælde den eneste, som passer, f. Eks. i Apostlenes Gerninger 3 : 22,23.  Ved Lovpagtens Indstiftelse paa Sinai Bjerg synes Moses at have været et Forbillede paa den fuldstændiggjorte Kristus (Hoved og Legeme) ved Tusindaarsalderens Begyndelse, naar den nye Pagt vil blive oprettet for Verden, efter at den »store [syvende] Basun« har og Hævnens [403] Dags Mørke og »Jordskælv« har forfærdet Menneskeheden og gjort den rede til at lytte til den store Læreres Stemme og til med Glæde at modtage hans nye Pagt.  Dette vises tydeligt af Apostelen (Hebræerne 12 : 18-22), som synes at pege paa hvert Trin i Parallellen.  Israel havde nærmet sig Sinai Bjerg og var endelig kommet saa nær, at de kunde røre ved det; men da udgik der fra Bjerget saadanne frygtelige Syner og Lyde, at alle bævede.  Vi nærmer os nu Zions Bjerg, hvis Herlighed og Velsignelser langt overgaar Sinai Bjergs, og disse større Velsignelser vil blive ledsaget af en frygteligere Basun, et tættere Mærke og et større Jordskælv end det, som forskrækkede Israelitterne – nemlig Rystelsen af alt, som kan rystes (alt, hvad der er imod Guds Vilje), for at kun det, som er sandt og varigt, kan blive tilbage. Dette ligger i de Ord: »Derfor, efterdi vi [som har saadanne Forventninger] modtager et Rige, som ikke kan rystes, saa lad os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans Vebehag.« – Hebræerne 12 : 28.

Dereafter steg Moses op paa Bjerget [Riget] og blev forbilledligt herliggjort, saa at hans Ansigt blev saa skinnende, at Israel ikke kunde se paa ham.  Dette synes at hentyde til Menighedens (Kristi, Hovedets  og Legemets) Fuldendelse i  Herligheden.  Dækket, som Moses siden lagde over sit Ansigt, medens han var hos Folket, men tog af, naar han var hos Herren paa Bjerget, synes at fremstille den jordiske Side af Riget. »Fyrsterne paa den hele Jord«, gennem hvem Kristus vil tale til Folket, idet Herligheden er skjult.  Dette synes at være et slaaende Billede paa den nære Forbindelse, der vil komme til at bestaa mellem de jordiske »Fyrster« og de kongelige Præster i Himmelen.  At Moses gik op paa Bjerget for at tale med Gud, medens Bjerget var indhyllet i Skyer, medens Lynene glimtede, Jorden rystede og Tordenen rullede, var et Forbillede paa, at Kristi Legeme vil blive fuldstændiggjort, de sidste Lemmer farvandlet og ophøjet til Herligheden [404] paa den Tid, da den nuværende Tingenes Orden er ved at blive forandret, midt i en saa stor Trængsel, som Jorden endnu aldrig har erfaret.

Ligesom de første Lovtavler, der blev sønderslaaet, skulde sige, at Lovpagten mislykkedes paa Grund af  »Kødets Skrøbelighed«, saaledes fremstillede de andre Tavler den nye Pagt, som Kristus er Midler for, og som ikke vil mislykkes.  Denne nye Pagt vil ikke blive kundgjort for Verden, før dette  »Kristi Legeme« er fuldstændigt.  Læg nu Mærke til, at det var, da de andre Lovens Tavler, som betegnede den nye Pagt, blev givet, at Moses blev forvandlet saaledes, at han derefter maatte bære et Dække i Folkets Nærværelse, fordi hans Ansigt skinnede.

Rigets Indførelse vil blive ledsaget af saa ærefrygtindgydende Optrin, at hele Verden vil skælve i Rædsel. men til sidst med Glæde anerkende Herrens Salvede som Konge over hele Jorden.  Ligesom Israel bad om, at Herren ikke maatte tale mere til dem – gennem de frygtelige Syner og Lyde, som de var Vidne til paa Sinai – saaledes vil her alle Folkene ønske, at Herren, Jehova, vil ophøre at tale til dem i sin Vrede og ængste dem i sin retfærdige Harme.  De vil være glade ved i Stedet for at lytte til den store Midler, at anerkende ham som Konge, hvem Jehova sætter over dem – Immanuel, Moses’s store Modbillede, den tilslørede (skjulte) Profet, Præst og Konge. – Se Hebræerne 12 : 19 og Psalme 2 : 5,6.

Israel vil gerne og villigt modtage det nye Rige, som der staar skrevet: »Dit Folk møder villigt frem paa din Vældes Dag. « (Psalme 110 : 3)  Dette vil netop være det, som Israel har vented paa (blinde, som de har været for Evangelietidsalderens høje, himmelske Kald); kun vil det blive meget herligere og varigere, end de nogen Sinde har kunnet tænke sig.  Da vil et stort Antal Mennesker, som kun delvis tror paa Kristus, og som

SÆDELIGE OG SOCIALE REFORMER

Guds Lov, som skal udgaa fra Zions Bjerg (Riget) og fra Jerusalem, Verdens nye Hovedstad, og kundgøres for alle Folk som Herrens Ord ved hans »Fyrster«, vil straks lægge sin Haand paa alt, hvad der allerede er erkendt som »skrigende Uretfærdighed«. Sædelige Reformer i alle Retninger vil blive gennemført; økonomiske, sociale og religøse Spørgsmaal vil blive løst i Overensstemmelse med baade Kærligheden og Retfærdigheden, hvilken sidste vil blive gjort til Maalesnor og Lod (Esajas 28 : 17); alle Jordens Anliggender vil blive afgjort i nøje Overensstemmelse dermed.  Hvad vil  ikke dette betyde for alle de Forretninger, som kun kan bestaa paa Grund af, at Menneskeslægten i sin faldne Tilstand saa let lader sig forføre og bedrage!  Brændevinsbrænderier, Bryggerier og Ølhaller, Bordeller, Spillebuler o. 1. vil blive lukket, og deres Personale vil faa en mere gavnlig Beskæftigelse.  Fabrikation af Krigsmateriale vil ophøre, og Hærene vil blive afvæbnet; thi det nye Rige vil ikke have Brug for dem i dette Rige vil Ugerningsmanden blive straffet i samme Øjeblik, som han beslutter sig til at begaa en ond Handling, og saaledes vil han blive forhindret i at skade andre; thi ingen skal gøre noget ondt eller fordærve noget i hele det hillige Rige (Esajas 11 : 9); over de uforbederlige skal den retfærdige Dommer [406] lade den anden D Bank og Mæglerforretninger o. l., der har været meget nyttige under de nuværende Tilstande, vil forsvinde; thi under de nye Tilstande vil det blive fordret at alle, at de skal behandle hverandre som Medlemmer af een Familie. Privat Kapital, som kan laanes ud eller modtages som Laan, vil da høre Fortiden til. Husejere og Ejendomskommissionærer vil ogsaa blive nødt til at søge sig nye Beskæftigelser; thi den nye Konge vil ikke anerkende for gyldige de Ejendomsbviser og Dokumenter, som er blevet udfærdiget nu. Han vil erklære, at da han paa Golgatha købte Adam og hans Efterkommere, købte han ogsaa Adams Rige, Jorden (Efesierne 1 : 14), og de bedste Dele deraf vil han uddele til »de sagtmodige« (Matthæus 5 : 5), ikke til de selviske, begælige og gridske. Om denne store Konge og Dommer (Hovedet og Legemet) har Esajas profeteret:

»Herrens Aand skal hvile over ham, Visdoms og Forstands Aand, Raads og Styrkes Aand, Herrens Kundskabs og Frygts Aand. Og han skal have sit Velbehag i Herrens Frygt, og han skal ikke døme efter det, hans Øjne ser, og skifte Ret efter det, hans Øren hører, men han skal dømme de ringe med Retfærdighed og skifte Ret med Retvished for de sagtmodige paa Jorden, og han skal slaa Jorden med sin Munds Ris og dræbe den ugudelige med sine Lænders Bælte og Trofasthed hans Hofters Bælte.« – Esajas 11:1-5.

Nogle kunde mene, at dette Guds Program vilde gøre Jorden til et Paradis for de fattige, men et ubehageligt Sted for dem, der nu er vante til at have Fordele fremfor de fleste andre, enten paa Grund af Held, stor Begavelse, gunstige Lejligheder eller uhæderlige Fremgangsmaader. Vi bør her huske, hvad Dommeren udtalte for 1800 Aar siden: »Ve eder, I rige, thi I har allerede faaet eders Trøst. Ve eder, I, som nu er mætte [tilfredse], thi I skal hungre [blive utilfredse].« (Lukas 6 : 24,25) I Begyndelsen vil de, som [407] har været rige, være tilbøjelige til at beklage Tabet af deres Fordele; og ligsome nu de gudfrygtige, som er rige, finder det vanskeligt med deres Hjerte og Liv at komme ind i den Tilstand, der vil blive belønnet med en Andel i Kristi Rige, saaledes vil paa den  Tid de, der tidligere var vante til Rigdomme, finde Vanskeligheder, som de, der tidligere er blevet prøvet i Modgangens Skole, ikke vil komme til at erfare.  Men til sidst maa dog alle finde sig i den uundgaaelige Udjævning af Samfundet, der vil blive tilvejebragt ved Anarkiet paa Hævnens Dag.  Lidt efter lidt vil alle (nogle langsomt, andre hurtigere) anerkende og paa skønne Fordelene ved Kærlighedens Regering.  Man vil finde, at under den guddommelige Ordning kan alle, dersom de vil, blive velsignet, blive virkelig lykkelige og ad Hellighedens Alfarvej naa frem til menneskelig Fuldkommenhed (Guds Billede) og til evigt Liv. (Esajas 35 : 8)  Hvad man allerede nu i Almindelighed indrømmer, vil da findes at være absolut rigtigt, nemlig at hvis enhver blev sat i Arbejde paa en systematisk og forstandig Maade, vilde hvert enkelt Menneske med de nuværende Hjælpemidler til sin Raadighed ikke behøve at arbejde mere end 3 Timer om Dagen for at skaffe sig det nødvendige,  Under Guds Riges Ledelse vil Fritimerne ikke virke til moralsk eller legemlig Skade, hvad der nu er Tilfældet, hvor det onde hersker og Fristelserne lurer paa alle Sider for at benytte sig af de nedarvede Svagheder.

Naar Satan derimod er bundet, det onde undertrykt og de ydre Fristelser fjernet, vil Frtimerne under den herliggjorte Menigheds Ledelse blive brugt til Studier, som vil blive mer og mere tiltrtrækkende og interessante.  Man kommer til at studere Naturen og Naturens Gud, hans Visdom, Retfærdighed, Kærlighed og Magt.  Saaledes kan Menneskene paa en behagelig Maade gøre Fremskridt hen imod Maalet for deres [408] Løb, deres Prøve: menneskelig Fuldkommenhed; thi vi maa huske paa, at den dye Regering ikke alene vil drage Omsorg for sine Undersaatters større Anliggender og Interesser, men ogsaa tage sig af deres mindste Sager.  Det vil blive en faderlig Regering i Ordets fuldeste Betydning.

En Regering, der saaledes viser sig at være den mest enevældinge, som Verden nogen sinde har kendt, – thi hvert Menneskes Liv og Ejendom og ethvert af Undersaatternes Anliggender vil udelukkende hvile i Kongens Hænder, uden at der findes nogen højere at appellere til – kunde opvække Ængstelse, dersom der ikke fandtes de mest uomstødelige Beviser for, at enhver af dens Forskrifter og Forannstaltninger er bestemt til Undersaatternes Gavn. Kongen i dette Midler-Rige elskede saaledes dem, over hvem han skal regere, at han gav sit eget Live som en Genløsningsbetaling for dem for at sikre dem Retten til en personlige Prøve for evigt Liv. Selve Hensigten med hans tusindaarige Regering er at hjælpe dem ved denne Prøve. Hvad mere kunde de da bede om. Som Genløseren har han fuld Ret til at herske uindskrænket over det, som han købte med sit eget Blod. Alle, som forstaar at værdsætte en saadan Kærlighed, vilde, dersom Spørgsmaalet blev overlad til deres Afgørelse – hvad det imidlertid ikke vil blive – med Glæde tilstaa ham al Magt og Myndighed og straks underlægge sig hans retfærdige Vilje.

Men de hellige, som skal være hans Medarvinger i Riget og hans Meddommere kan man være sikker paa, at de uden Fare for Menneskeslægten kan faa betroet uindskrænket aut – okratisk Magt? Ja! Ligesom Jesus Kristus har bevist, at han har den himmelske Faders Aand og er Faderens utrykte Billede, saaledes vil hele hans »lille Hjord«, hans Medarvinger i Riget, have vist, at de har Kristi Aand, Kærlighedens hellige Aand. Det er et af deres Kalds Vilkaar, at de skal [409] bleve ligedannet med Guds elskede Søn; ingen andre vil blive antaget end de, som har befæstet deres Kald og deres Udvælgelse. Det er netop, for at de kan blive i Stand til at have Medfølelse med dem, der da skal staa under deres Omsorg og være Genstand for deres Undervisning, at de bliver udvalgt iblandt de svage og ufuldkomne. Defor maa de lære at forstaa, hvad det er, at stride den gode Strid for Retfærdighed og Sandhed imod Vildfarelse og Synd. Ja, man har al Grund til at nære ubetinget Tillid saavel til det kongelige Præsteskabs Underpræster som til dets Ypperstepræst. Gud vil betro Magten til disse, og det er den bedste Garanti for, at den vil blive brugt paa en retfærdig, vis og kærlig Maade – til Velsignelse for Verden.

Nationerne vil blive regeret med uimodstaaelig Kraft, indtil en retfærdig Orden er blevet oprettet ved alles Underkastelse. Hvert Knæ skal bøjes, og hver Tunge skal bekende Guds Magt og Herlighed. Ydre Lydighed vil blive gennemtvunget, som der staar skrevet: »Han skal vogte dem [Hedningerne] med en Jernstav, ligesom Lerkar sønderknuses.« (Aabenbarin­gen 2:27) Denne Knusen og Sønderbryden tilhører egentlig Hævnens Dag; thi skønt Magten og Jernspiret vil blive ved at være til Stede gennem hele Tusindaarstidsalderen, vil det sandsynligvis ikke blive nødvendigt at bruge dem, da al aabenbar Modstand vil blive knust i den store Trængsel. Gud vil, som Profeten fremstiller det, i denne Trængselstid sige til den uregerlige, larmende, egenraadige Menneskehed: »Vær stille og kend, at jeg er Gud. Jeg er ophøjet blandt Folkene, ophøjet paa Jorden.« (Psalme 46:11; eng. Overs.) Det vil dog tage alle de tusinde Aar at faa lagt Ret til Maalesnor og Retfærdighed til Lod i alle de smaa og store Ting, som angaar hvert enkelt Menneske. Paa den Maade vil enhver blive oplært af Gud gennem hans »udvalgte«, Pagtens Tjener, den store Profet, Præst og [410] Konge (Hovedet og Legemet) – Profet i Betydning af Lærer, Konge i Betydning af Regent, Præst i Be­tydning af Midler. Efter at han har genløst Folket, vil han bistaa det og udøse over det guddommelig Naade og Gunst. Disse Embeder er forenede i ham: »Du er Præst til evig Tid efter Melkisedeks Vis«, han, som var en Præst paa sin Trone. - Hebræerne 7: 17; Sakarias 6:13; Apostlenes Gerninger 3:22; 5 Mosebog 18:15.

Som den legemliggjorte Visdom erklærer den nye Konge (Ordsprogene 8:14-21, 35, 36):

»Mig tilhører Raad og sand Indsigt, jeg er Forstand, mig hører Styrke til. Ved mig regerer Konger og fastsætter Fyrster, hvad Ret er. Ved mig hersker Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden [Rigets jordiske Side]. Jeg elsker dem, som elsker mig, og de, som søger mig, skal finde mig. Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed. Min Frugt er bedre end Guld og fint Guld, og mit Udbytte bedre end udsøgt Sølv. Paa Retfærds Vej vandrer jeg, midt paa Rettens Stier for at give dem, som elsker mig, sand Rigdom til Arv og fylde deres Forraadskamre….. Den, som finder mig, finder Livet og vinder Velbehag af Herren. Men den, som forfejler [synder imod] mig, skader sit Liv; alle de, som hader mig, elsker Døden.«

ISRAEL SOM ET FORBILLEDE

Sandsynligvis vil der blive givet Verden Lejlighed til i Israel at se Virkningen af den guddommelige Regering og dens praktiske Fordele i Modsætning til det da herskende Anarki, saa at Størsteparten af Nationerne selv vil begære at komme ind under Rigets Styre. Dette er kraftigt udmalet i de profetiske Ord, der blev henvendt til Israel:

»Stat op, bliv lys! Thi dit Lys er kommet, og Herrens Herlighed opgaar over dig; thi se, Mørke dækker Jorden og Mulm Folkene; men over dig skal Herren opgaa, og over dig skal hans Herlighed aabenbare sig, og Folkefærd SKAL VANDRE TIL DIT LYS, og Konger til den Glans, som er opgangen over dig. [Dette kan anvendes paa det aandelige Israel, Retfærdighedens Sol, men ogsaa paa dets jordiske Repræsentanter – det kødelige Israel, genindsat i Guds Gunst]. [411]

Opløft dine Øjne og se trindt omkring! De samler sig alle sammen, de kommer til dig; dine Sønner skal komme fra det fjerne, og dine DØTRE skal bæres paa Armen (se Ezekiel 16:61). Da skal du se og STRAALE AF GLÆDE, og dit Hjerte skal banke og udvide sig; thi Havets Rigdom [de anarkistiske Masser – se Aabenbaringen. 21:1] skal vende sig til dig, Folkenes Gods skal komme til dig…. Og Herrens Pris skal de forkynde.« – Esajas 60: 1-6,11-20.

Hvilken herlig Dag, naar de blindes Øjne skal aabnes og de mange omvendes til Retfærdighed! Da skal der komme Vækkelser og Omvendelser, som frembringes ved Sandheden og ikke ved Frygt og urigtige Fremstillinger. Det vil blive en Tid, da  »et Folk fødes paa een Dag«. (Esajas 66:8) Israel er dette Folk, 1) det aandelige Israel, det »hellige Folk«, og 2) dets jordiske Repræsentant, det kødelige Israel. Fra Israel skal det Lys skinne ud, der vil bringe den tugtede Verden paa Knæ og hidføre den forjættede Udgydelse af Herrens Helligheds Aand »over alt Kød« »derefter«, ligesom den har været udgyldt over hans sande Tjenere og Tjenerinder i disse Dage. – Joel 3: 1 *)

*) Se større Lys over dene Profeti i Vagttaarnet 1926, Side 7.

Dette er den Frelsens Dag, om hivilken David profetisk sang (Psalme 118 : 18-27):

"Denne er Dagen, som Herren har gjort;
lad os fryde og glæde os paa den!
Den Sten, som Bygningsmændene forskød,
ER BLEVET til en Hovedhjørnesten!
Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn! **)
O Herre, frels dog! O Herre, lad det dog lykkes!
Haardt tugtede Herren mig,
men til Døden hengav han mig ikke.
Oplader for mig Retfærdigheds Porte!
Jeg vil gaa ind gennem dem, jeg vil prise Herren.
Dette er Herrens Port;
de retfærdige skal gaa ind igennem den.
Jeg vil prise dig, fordi du svarede mig
og BLEV MIG TIL FRELSE.
Af Herren er dette sket,
det er underligt for vore Øjne.«

**) Se Matthæus 23: 39.

[412]

Saaledes ser vi, at Fremtidens Reformer og Undervisning vil begynde med Menneskenes Hjerter. Først af alt vil de lære at forstaa, at »Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse.« (Ordsprogene 9:10) En af de største Vanskeligheder ved Nutidens Undervisning er, at den ikke gaar ud fra, denne Grundsætning. Derfor leder den til Hovmod og Utilfredshed. I Guds Rige vil imidlertid alt begynde paa den rigtige Maade og derfor ogsaa kunne gennemføres med Held.

Intet Medlem af den genløste  Slægt vil staa for lavt til at naas af den guddommelige Naade formedelst Rigets almægtige og velsignelsesrige Virksomhed. Ingen Syndens Fornedrelse vil være saa dyb, at ikke Barmhjertighedens Haand kan omfatte og redde den blodkøbte Sjæl; intet Uvidenhedens og Overtroens Mørke kan være saa stort i noget Hjerte, at det kan hindre den guddommelige Sandheds og Kærligheds Lys fra at gennemtrænge Mørket og bringe Kundskab om den nye Dags Glæde og Fryd samt om de  gunstige Lejligheder til ved Lydighed at faa Del deri. Ingen Sygdom, som kan angribe og ødelægge Legemet, vil være for vanskelig for den store Læge at helbrede. Og ingen legemlig eller aandelig Forkrøblethed eller Forkommenhed kan modstaa hans lægende Berøring.

ALLE, SOM ER I GRAVENE, SKAL KOMME FREM

Det store Genoprettelsesværk, der begynder med de levende Nationer, vil snart udstrække sig til ogsaa at omfatte alle Jordens hensovede Slægter; thi den Time kommer, ja, den er nær, da alle de, som er i Gravene, skal høre Menneskesønnens Røst og komme frem, da Døden og Hades (Graven) skal afgive de døde, der er i dem, og Havet skal afgive sine døde. (Johannes 5:28, 29; Aabenbaringen 20:13) Ja, ogsaa Gogs Hære og Synderne i Israel, om er omkommet i Slaget paa den store Dag, skal i sin Tid genopvækkes, ikke som en lovløs [413] Hær af hærgende Røvere, men som tugtede og ang­rende Mennesker, bedækkede med Skam og Blusel i hin Dags Lys. Der vil blive vist dem Barmhjertighed, og der vil blive givet dem Andledning til at rejse sig igen til Ære og Dyd.

De gamle Gudsmænds Opstandelse tillige med de hyppige Helbredelser af de syge som Svar paa Troens Bøn vil sandsynligvis, naar Menneskene har haft Tid til at tænke og til at komme sig igen fra den store Trængselstids Ødelæggelser, vække Forestillingen om Muligheden af andres Opstandelse som Opfyldelse af Kristi Forjættelser om, at alle de, der er i Gravene, skal høre Menneskesønnens Røst og komme frem. Det er ikke urimeligt at tænke, at det vil blive som Svar paa Troens Bøn om afdøde Venners Genoprettelse, at dette store Værk vil tage sin Begyndelse. Os synes en saadan Fremgangsmaade at være den mest rimelige. Det vilde betyde, at de døde vilde komme tilbage lidt efter lidt i den modsatte Orden af den, de gik bort i. De vilde blive hilst hjertelig velkommen af deres Slægtninge og Venner og vilde i disses Hjem straks faa alt, hvad de behøvede, samt blive gjort bekendt med de omboende Folks Sprog, Sædvaner og Skikke. Skulde de derimod komme frem i den modsatte Orden, vilde de i disse Henseender være aldeles uforberedte over for de nye Tilstande og helt fremmede for og ukendte med den Slægt, i hvis Midte de fremstod. Undtagelser herfra vilde kun Profeterne og den gamle Tids øvrige Gudsmænd blive, som, fordi de har bestaaet deres Prøve, vil blive oprejst som fuldkomne Mennesker og sam saadanne være alle andre Mennesker overlegne i intellektuel, moralsk og fysisk Henseende.

Sandsynligvis vil ikke enhver Bøn om afdøde Venners Genoprettelse straks blive besvaret; thi Herren vil have bestemte Hensigter med hver enkelt, og disse Hensigter vil maaske ikke altid falde sammen med [414] saadanne Bønner. Ligesom han lader Menigheden og den gamle Tids Gudsmænd opstaa først, saaledes vil han ogsaa sandsynligvis for de øvrige dødes Vedkommende vælge den Orden, som passer bedst for dem selv og deres Venner, og som passer til de Forhold, under hvilke de opstandnes nye Liv skal begynde. Der maa en vis Grad af Forberedelse til for deres Vedkommende, som skal bede om Opvækkelsen af de døde. Efter at de har lært af Hjertet at elske Hellighedens Alfarvej, vil de kunne bede for de døde, fordi de da er skikkede til at vise dem den samme Vej. Opvækkelserne vil paa denne Maade blive Belønninger for de levendes Tro; og de opstandne vil saaledes blive indført i gunstige Forhold.

Hvilken herlig Tilstand vil ikke den nye Husholdning frembyde, naar den er helt indført! Forandringerne fra en Husholdning til en anden i det forgangne har været mærkelige og fremtrædende; men denne Forandring vil blive den mest begivenhedsrige af dem alle.

Det er ikke saa underligt, at Tanken om hele Men­neskeslægtens Tilbagevenden til Gud med Lovsang og evig Glæde næsten synes at være alt for skøn til at være sand; men den, som har lovet denne Genoprettelse, er ogsaa mægtig til at udføre alt, hvad ham behager. Skønt Sorg og Suk næsten synes at være uadskillelige fra vor Tilværelse, skal de dog fly; skønt Graaden har varet den hele lange Nat, i hvilken Synden og Døden har hersket, venter dog Glæden i Tusindaarsrigets Morgen, naar Taarerne skal aftørres fra alle Ansigter, Skønhed gives i Stedet for Aske og Glædens Olie i Stedet for en vansmægtet Aand.

RIGETS VÆKST

Guds Rige vil brede sig eller vokse, ligesom jordiske Riger tager til, indtil det blive til et stort Bjerg (Rige), der opfylder hele Jorden. (Daniel 2 : 35) Lad [415] os benytte følgende Billede: Det britiske Rige bestaar først og fremmest af Kongen og hans Hof, dernæst af Parlamentet, Ministrene og Embedsmændene; i en endnu videre Betydning indbefatter det enhver britisk Undersaat og enhver Soldat, som har svoret Riget Troskab; og endelig indbefatter det alle Rigets besejrede Undersaatter i Indien og andre Kolonier, som ikke er i aabenbar Strid med dets Love. Saaledes er ogsaa Guds Rige først og fremmest Faderens Rige, idet han hersker over alt (Matthæus 13:43; 26:29); dernæst bestaar Riget af Kristus og hans til guddommelig Natur og Majestæt ophøjede Brud, hvem det har behaget Faderen at overdrage Herredømmet over Jorden i 1000 Aar, for at de skal undertvinge og tilintetgøre det onde og oprejse alle, som ønsker at komme til fuld Harmoni med Faderen under den nye Pagts gunstige Betingelser. I en anden Forstand vil det indbefatte de jordiske Tjernere eller »Fyrster«, som vil blive dets synlige Repræsentanter blandt Menneskene. I endnu videre. Betydning vil det indbefatte alle dem, som, naar de faar at vide om dets Oprettelse, med Troskab underkaster sig dets Love – baade Jøder og Hedninger. I den videste Forstand vil det efterhaanden komme til at indbefatte alle de Undersaatter, der lyder dets Love, medens alle andre vil blive udryddet. – Apostlenes Gerninger 3:23; Aabenbaringen 11:18.

Saaledes vil Guds Riges Stilling under Vicekongen være ved Slutningen af den forudbestemte tusindaarige Regering. Fred og Retfærdighed vil være indført ved Magt, idet alle forsætlige Modstandere vil være blevet ødelagt under Jernspir-Regeringen. (Aabenbaringen 2:27) Der staar skrevet hos Profeten Esajas (65:20) om den Tid: »Hundrede Aar gammel skal den Synder blive, som forbandes [afskæres]«, skønt han, naar han dør i den Alder, kun vil blive betragtet som »en ung Mand«; thi havde han, om end blot i det ydre, vist Lydighed mod Rigets rimelige og retfærdige Anordninger, [416]  kunde han have levet i det mindste til Slutningen af Tusindaarsrigets Tidsalder. – Esajas 65:20; Apostlenes Gerninger 3:23.

Men en saadan paatvungen Fred og Lydighed er langt fra Guds Ideal, skønt den kan være god til at bevise Velsignelserne og Fordelene ved en retfærdig og upartisk Regering. Guds ideelle Rige er et saadant, hvor enhver har Frihed til at gøre sin egen Vilje, fordi hver enkelts Vilje er i fuld Samklang med Guds Vilje, idet hver enkelt elsker det gode og hader det onde. Dette Ideal maa til sidst komme til at herske i hele Universet. Hvad Menneskeslægten angaar, vil det være opnaaet ved Slutningen af Vicekongens tusindaarige Regering.

Derfor læser vi ogsaa i Aabenbaringen 20:7-10, at der ved Tusindaarstidsalderens Slutning vil komme en Høst, under hvilken der vil finde en Sigtelse og Adskillelse Sted blandt de Millioner af Mennesker, som da lever, og af hvilke hvert enkelt vil have haft fuld Lejlighed til at opnaa Fuldkommenhed. Denne Høsttid vil svare til »Babylons«, »Kristenhedens«, nærværende Høsttid og til den jødiske Tidsalders Høst med det Adskillelsesværk, som da fandt Sted. Tusindaarsrigets Høst bliver Vidne til den fuldstændige Adskillelse mellem  »Bukkene« og Herrens »Faar«, som det fremstilles i Lignelsen.*) – Matthæus 25: 31-46.

*) Se større Lys over denne Lignelse i Vagttaarnet 1926, Side 184.

Men medens der i den jødiske saavel som i Evangelietidens Høst kun er blevet indsamlet en lille Flok, idet den store Mængde har været uværdig, fordi Satan lige til nu har bedraget og forblindet Menneskeslægtens Masser, kan vi dog rimeligvis vente, at Tusindaarsrigets Høst medfører de modsatte Resultater: – at de fleste vil være trofaste »Faar«, der indgaar til det evige Liv, medens kun et forholdsvis mindre Antal [417] vil være »Bukke«, der bliver udryddet. Herren vil imidlertid ikke se paa Antallet, men paa Egenskaberne hos dem, der bestaar Prøven. Hans Forsikring lyder, at ingen Synd eller Synder eller nogen, som sympatiserer med det onde, skal findes efter Tusindaarstidsalderen til at forstyrre den store Evigheds Fred, Lykke og Velsignelse – naar der ikke mere skal være Død, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine; thi de første Ting er veget bort. – Aabenbaringen. 21:4.

Saaledes skal Guds Rige komme og hans Vilje ske paa Jorden, som den sker i Himmelen. Saaledes skal Kristuspersonen regere som Faderens Viceregent, indtil han har udryddet alt og alle, som vil staa ham imod, og udvirket, at hvert Knæ bøjer sig og hver Tunge bekender Gud Faderens Visdom, Retfærdighed, Kærlighed og Magt. Efter at han gennem den sidste strenge Prøve ved Tusindaarsalderens Slutning har afsløret alle, som har nogen Kærlighed til det onde, skønt de i det ydre viser Lydighed, og efter at han har udryddet disse af Folket (Aabenbaringen 20: 9), skal han overgive Faderen det Rige, han har været Vicekonge over. Om dette vidner Apostelen i følgende Ord:

»Han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fedder. Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden [den adamitiske Død]. Derpaa kommer Enden [af hans Regering, naar den har opfyldt sin Hensigt], naar han overgiver Gud og Faderen Riget, naar han [Kristus] har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft... Naar da alle Ting er blevet ham [Faderen] underlagt, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham [Faderen], som har underlagt ham alle Ting [i 1000 Aar].« – 1 Korinthier 15:24-28.

Guds Rige vil da være iblandt Mennesker, ligesom det nu er i Himmelen blandt Englene. De særlige Træk, som udmærker Kristi Midler-Rige, især Synderens Lejligheder til under den nye Pagt at faa Tilgivelse for sine Fejltrin, vil da ikke findes mere, fordi der ikke mere vil findes svage og ufuldkomne Væsener, som kunde behøve saadanne Foranstaltninger.

[418]