STUDIER
I SKRIFTEN
Bind IV
Slaget ved Harmagedon
Spredt
i ca. 1,000,000 Eksemplarer paa forskellige Sprog.
UDGIVET
AF
INTERNATIONAL FORENING FOR BIBELSTUDIUM
BROOKLYN, LONDON MAGDEBURG, MELBOURNE,
STOCKHOLM, KØBENHAVN, OSLO, HELSINGFORS,
BERN, DUBLIN, ATHEN.
Printed
in Germany
Kongernes Konge og Herrenes Herre
Til
Gavn for
Hans
offerviede hellige,
der
venter paa Sønnekaar,
og
for
alle
dem, der paa ethvert Sted paakalder Herren,
”Troens
egne”,
og
for
den
sukkende Skabning,
der
er i Nød og Smerte og venter paa Guds Børns
Aabenbarelse,
tilgnes dette Værk.
”At oplyse alle om, hvilken Husholdningen med den
Hem-
melighed er, som fra Evighed har været skjult i
Gud.”
”Som han rigelig tildelte os i sal Visdom og For-
stand, idet han kundgjorde os sin Viljes Hem-
melighed, efter sin velbehagelige Beslut-
ning, som han havde fattet hos sig
selv, for at oprette en Hushold-
ning i Tidernes Fylde, nem-
lig at sammenfatte sig
alt i Kristus.”—
Eferserne 3:9;
1:8-10.
Den
i denne Udgave anvendte Bibloversættelse er, hvor
Intent andet er angivet, for det gamle Testamentes Ved-
Kommende den nyeste norse Oversættelse of gor det nye
Testamentes Vedkommende den nyeste danske.
SLAGET
VED HARMAGEDON
FORFATTERENS
FORORD
Første
Oplag af dette Bind udkom I 1897. Det omhandler Slutningsperioden i
Evangelietidsalderen, Overgangstiden mellem denne og den nye Husholdning
— en Tid, der kendetegnes ved de vidunderlige Velsignelser, den har
bragt Verden, hvilke imidlertid paa Grund af Hjerternes uforberedte
Tilstand giver Anledning til stadig stærkere Gnidning, større
Utilfredshed, mere Trængsel. Hvis man skulde tænke sig, at de
Velsignelser, som de sidste 43 Aar har ført med sig, uden videre vedblev
at forøges i same Grad, vilde ligeledes Menneskehedens Utilfredshed vokse,
og Guds Plan om at oprette Messiasriget og bringe Verden Lykke igennem
dette vilde blive forstyrret.
Af
denne Grund lader Gud Tusindaarsrigets Morgen oprinde gradvis over
Menneskene Disse, der nu vaagner op fra Fortidens Sløvhed, kender ikke
Herren og forstaar ikke, at baade de nuværende og kommende Velsignelser skyldes
hans Naade. De sidste 43 Aar har ført Menneskeslægten meget længere
fremad end alle de foregaaende 6000 Aar tilsammen. De forbedrede Forhold i
de civiliserede Lande, den kortere Arbejdstid o. s. v. kan imidlertid ikke
opveje den Utilfredshed, som ledsager den større Kundskab. Dette er i
fuld Overensstemmelse med Herrens Udtalelser om denne Tid. Gennem Profeten
Daniel beskriver han den saaledes: »Mange skal lø be frem og tilbage, og
Kundskaben skal forøges.« »De vise skal forstaa det.«
»Og der skal blive en Trængselstid, som der ikke har været,
siden et Folk blev til.« — Daniel 12. 1-4, 10; eng. Overs.
Med
andre Ord: Kundskabens Forøgelse er Skyld i den voksende Utilfredshed og
Uro, der nu er ved at bringe Harmagedonslaget eller Guds Hævn over hele
Verden. Med Hensyn til den nuværende Jættekrig ser vi, at de store
Nationer har været bange for hverandres Fremgang. Skønt de alle er
blevet umaadelig rige, er de dog alle mere utilfredse end nogen Sinde før,
idet de frygter for, at der skal indtræffe noget, som skal hindre deres
egen Fremgang i Rigdom og lede Pengestrømmen til deres Konkurrenters
Havne. Denne gensidige Frygt gjorde, at Krigen maatte komme, og
Tidspunktet nu blev valgt som det gunstigste, fordi man ikke vilde, at de
svagere skulde blive for stærke inden Opgøret. Denne samme Aand træder
for Dagen overalt — Utaknemmelighed over for alt, hvad [5] Nutiden
bringer og Fortiden har bragt, Frygt for Fremtiden og en Selviskhed, der
kun tager lidet Hensyn til Kærlighedens Kongelov. Striden mellem Kapital
og Arbejde bevæger sig langs de samme Linier, og vi kan i det hele taget
vente, at Tingene hurtigt vil udvikle sig fra det daarlige til det værre.
De
krigsførende Nationers Gæld bliver paa indeværende Tidspunkt fra
autoritativ Side anslaaet til at udgøre 55 Milliarder Dollars — en Sum,
der naturligvis aldrig kan betales i Guld. Ja, alle og enhver ved, at der
ikke findes Guld nok til blot at betale RENTERNE af Verdensgælden. Dette
peger stærkt i Retning af Bankerot, saa snart Krigen er forbi og man ikke
længere kan ustede nye Obligationer til at betale Renterne paa de gamle
med. Nationerne er saaledes i fuld Gang med at styrte ned i Bankerottens
Afgrund; men det er med dem ligesom med et Menneske, der falder. Man føler
det ikke saa ubehageligt, før Faldet ender med det ødelæggende Sammenstød.
Øjensynligt vil Krigen ikke komme til at ende paa Grund af Mangel paa Mænd
til at skyde og blive skudt, men enten paa Grund af Mangel paa Føde eller
paa Penge. Det er vor Tanke, at det bliver af den sidstnævnte Aarsag.
Allerede
er baade de politiske og finansielle Konger saavel som deres Raadgivere i
stor Forlegenhed og Forvirring med Hensyn til, hvad der efter Krigen skal
kunne gøres for at hindre en verdensomfattende Revolution af
Bibelen
viser os, at Verdens Navnkirker om kort Tid vil komme til at indtage en
fremragende Plads ved Regeringsmagternes Side. Vi kan let se Grundene
hertil. Alle Rigerne, der er blevet saa stærkt økonomisk svækket, vil
indse Nødvendigheden af at holde om Folkene med et fast Tag, hvis [6] de
skal hindre Overgangen til Socialisme eller Anarki. De vil da ganske
naturligt vende sig til de store religiøse Institutioner, de saakaldte «Kirker»,
og begære af dem, at de skal hjælpe med til at hindre, at Statsskibene
bringes til Kæntring, f. Eks. ved at true Folkene med alle Slags
fremtidige Helvedespiner. Kirkerne vil med Glæde benytte sig af en saadan
Lejlighed. De ruller sig allerede sammen fra de to Ender som en Bogrulle,
paa den ene Side Katolikkerne, paa den anden Side — i Modsættning til
disse og dog forbundne med dem — Protestanterne, hvert Parti sluttet
sammen, saa godt det har formaaet det.
Men
Bibelen erklærer, at den opnaaede «Dronningestilling» kun vil blive
kortvarig, at Babylon snart skal opleve et frygteligt Fald, som naar en
stor Møllesten kastes i Havet. Det er under dette Kirkernes korte
Regimente, at
Naar
Babylon falder, vil Jordens mægtige, de finansielle og politiske Konger
og Fyrster, staa langt borte og vogte nøje paa ikke at have alt for meget
at gøre med det, skønt de højlig vil beklage dets Ødelæggelse, idet
de deri ser et Varsel om deres egen Undergang. Derpaa vil hurtig følge en
fuldstændig Omstyrtelse og Tilintetgørelse af de nuværende Regeringer.
Dette fremstilles i Bibelen ved en stor Brand, der skal fortære hele
Jorden — alle dens Institutioner, religiøse, sociale, politiske og
finansielle.
Naar
man tager i Betragtning, at dette Bind er blevet skrevet for 23 Aar siden,
kan man ikke undres over, at nogle af Opgivelserne i det ikke helt stemmer
med Forholdene, som de er i Dag, F. Eks. er Verdens Rigdomme
I
dette Bind [i den engelske Udgave] har vi paapeget, at skønt Trusterne
paa den Tid, Bogen blev skrevet, snarere var til Gavn end til Skade,
lurede der dog i disse Kæmper, som var født af Begærlighed og opfostret
af Egenkærlighed, en stor Fare for Folket og dets Interesser.
Denne
Fare er nu inde over os, og mange forstaar det. Saa længe Maskineriet
bare arbejder godt og man har Herredømme over det, kan det nok gaa an.
Men vent blot, til det Øjeblik indtræder, da Ledernes og Kapitalisternes
[8] Interesser kommer til at gaa i stik modsat Retning af deres
underordnedes og Folkets! Husk, hvad det inspirerede Ord siger, at der
skal blive en Trængselstid saa stor, som der ikke har været, siden et
Folk blev til.
Men
med hvilken Glæde forstaar vi ikke, at Menneskets yderste Nødsøjeblik i
denne Trængselstid vil blive Vidne til, at Herren griber ind! Han
afventer blot det rette Tidspunkt til at lade Tusindaarsrigets
Velsignelser blive udgydt over Menneskene for i Løbet af de tusinde Aar
at løfte dem op fra Synden og Døden tilbage til at være Billeder af Gud.
Han ser, at de først maa lære de nødvendige Lektier. Han har allerede
aabenbaret dette for dem, som har seende Øjne, idet han har skænket
Verden mere end 40 Aar af den nye Tidsalders Morgengry, hvilket i Stedet
for at bringe den Velsignelse og Lykke har bragt den mere Uro og Misfornøjelse.
Herren vil nu lade Menneskene prøve at gaa saa langt, som de vil, med
Hensyn til a
Eders Tjener i Herre
CHARLES T. RUSSELL
Brooklyn, Amerika, den 1.
Okt. 1916
