STUDIER I SKRIFTEN

BIND FJERDE - SLAGET ved HARMAGEDON

 OTTENDE KAPITEL

HØSTFOLKENES RAAB

Det konservative Element i Samfundet. – Nye Tilstande i ”Kristenheden”. – Agrarbevægelsen.

DEN, som opmærksomt har studeret Verdenshistorien, kan, om han end har fulgt vore Udredninger

Men de sidste 30 Aar har medført en paafaldende Forandring i Bøndernes Forhold -- i mange Henseender til deres Fordel. Englands, Irlands, Kanadas og De forenede Staters Landbefolkning har altid haft adskillige Fortrin fremfor den øvrige civiliserede Verdens: De er ikke livegne, uvidende og sløve, men intelligente, selv som de ikke har gaaet meget i Skole. I De forenede Stater kom de ved Borgerkrigen i Berøring med de forskelligste Samfundsklasser, med de indvandrede fra de forskelligste Lande, og dette gav dem en vis Dannelse, en vis Kundskab om Ting og Forhold. Det udvidede deres Tankekreds mere end de forgangne Aarhundreders Ensformighed; det lærte dem at kende og værdsætte Byfolks Tænkemaade, Liv og Virksomhed. Nu var det gamle faldefærdige Skolehus ikke længere godt nok for Landsbyungdommen; den trængte sig ind i de højere Skoler og i Universiteterne, og disses raske Udvikling førte til en Opblomstring af Litteraturen, navnlig af Journalistikken, som har bidraget enormt til Oplysning af De forenede Staters indfødte saavel som indvandrede Befolkning. Som Følge deraf fandt mange af Byfolkenes Forretningsprincipper snart Anvendelse paa Jordbrugets Omraade. Dertil kom Landbrugsmaskinerne, som befriede Bonden for megen Møje og i høj Grad forøgede Udbyttet af hans Jord. Landbefolkningen saavel som Bybefolkningen er vokset hurtigt i Antal, og dog har vi (Amerikanerne) været i Stand til foruden at skaffe Føde til de 70 Millioner Indvaanerne at udføre Landbrugsprodukter for næsten 800 Millioner Dollars aarlig (mere end ¾ af vor samlede Udførsel). Til ind i Firserne betød dette en stor Vinding for den amerikanske Farmer. Men med den materielle Vinding kom Smag paa Livets Behageligheder, Ønsket om mere Rigdom og flere Behageligheder og paa samme Tid en vis Utilfredshed [279]

Paa lignende Maade virkede den tysk-franske Krig paa de to Nationers Folk, om end i meget mindre Grad og paa en mere indirekte Maade. Den siden Krigen bestaaende Spænding har tvunget begge Stater og med dem Østerrig, Italien og Rusland til bestandige Krigsforberedelser, som har haft til Følge, at man har indført almindelig Værnepligt, at hver enkelt Borger bliver militært uddannet og kommer i Berøring med de forskelligste Elementer. Allerede dette befordrer Dannelsen; desuden er i Kasernerne visse Timer forbeholdt Bogstudium. Skønt Oprettelsen af staaende Massehære først syntes at være en Forbrydelse mod Folket til Skade for dets Velstand, idet unge Mænd derved holdes tilbage fra borgerlig Virksomhed fra 1 til 3 Aar, saa har den dog senere vist sig at være en storartet Kilde til Oplysning. Under dens Indflydelse er Nationerne vaagnet til større Virksomhedstrang og Ærgerrighed end nogen Sinde før. Jo mere Oplysningen udbredtes, jo mere Landbefolkningen kom i Berøring med Bylivets og Rigdommens Behageligheder og Fordele, desto mere greb Utilfredsheden om sig -- den Følelse, at andre havde det bedre end en selv, og at man maatte være paa Udkig efter en god Lejlighed til at forbedre sine Kaar, hvorved man ikke var saa nøje med, hvilke Midler man benyttede.

Tillige er Uvidenheden og Overtroen i religiøs Henseende ved at forsvinde, ihvorvel den græske saavel som den romerske Kirkes Indflydelse endnu er meget stor. Rigtignok tror man kun delvis paa, at Præst, Biskop eller Pave kan overgive nogen til Skærsilden eller til evig Pine eller give Adgang til Himmelen; alligevel frygter og respekterer man endnu meget deres Magt. I det hele taget er der i alle Klasser sket en stor Forandring paa det religiøse Omraade. Hos Protestanterne opretholdes ganske vist i det ydre Formerne for [280] Gudfrygtighed og Fromhed; men en stor Del af den oprigtige Agtelse for Gejstligheden er svundet hos Masserne. Den saakaldte »højere Bibelkritik« og Evolutionsteorien har ogsaa bidraget til at forringe Agtelsen for Guds Ord. Og disse nye Lærdomme i Forening med orientalsk Teosofi foraarsager, at Hundreder og Tusinder i Europa og Amerika lider Skibbrud paa deres Kristentro.

Denne Indflydelse har allerede i en Aarrække virket blandt den saakaldte konservative Kærnetrop i Navnkristenheden og gradvis givet dens Tanker og Stræben en ny Retning. Nu ser vi, hvorledes en anden Indflydelse gør sig stadig mere gældende for at undergrave denne konservative Klasses Velstand. Siden 1885 har Bønderne i de civiliserede Lande fundet det mere og mere vanskeligt at opnaa Velstand og Rigdom; thi Priserne paa deres Produkter er stadig sunket. Den Skade, de har lidt ved dette Prisfald, har de haabet at kunne skaffe sig Vederlag for ved at benytte moderne Maskiner, som kunde sætte dem i Stand til at producere større Mængder. Men dette saa vel som det Haab, at Priserne atter skulde komme til at stige, er slaaet fejl.

Den europæiske Landmand har lidt endnu mere end den amerikanske under disse Forhold, fordi hans Betingelser er mindre gode. Han har tit blot et forholdsvis lille Stykke Jord, som er forpagtet eller belastet med Hypotekslaan. Det falder ham derfor vanskeligt at anskaffe Maskiner. Af disse Grunde har han ikke kunnet holde sig skadesløs for Prisnedgangen og har derfor lidt forholdsvis mere -- saafremt han ikke har begyndt at dyrke andre Landbrugsprodukter.

Statsmænd og Videnskabsmænd har forhastet draget den Slutning, at disse mislige Forhold skyldes Over­produktion. Men enkelte, som har undersøgt Sagen mere indgaaende, har fundet, at dette ikke er korrekt; thi Verdens Kornmagasiner er ikke overfyldte med [281] rigelige Forraad for kommende Aars Behov. Tværtimod bliver der kun ubetydelige Forraad levnet fra det ene Aar til det andet. Verden producerer i Virkeligheden ikke mere Hvede, end den forbruger.

Hvad nu end Aarsagen er til denne Reduktion i Hvedepriserne -- og den har i de sidste Aar ogsaa omfattet alle andre Kornsorter -- saa er det en Kendsgerning, at den næsten er ved at pine Livet ud af Landmændene baade i Europa og Amerika. Mange amerikanske Landmænd, som har købt Maskiner paa Kredit, eller paa hvis Ejendom der hviler stor Gæld, har selv i de gode Aar vanskeligt ved at udrede Renter og Afdrag. De klager over Laangiverne og ogsaa, skønt ofte uberettiget, over de høje Jernbanetakster for Sædens Transport. Landmændene i Europa appellerer til deres Regeringer og kræver Love til Beskyttelse mod Indførsel af Hvede fra andre Lande, for at de om muligt kan faa saa meget betalt for deres Korn, at de kan dække Produktionsomkostningerne og opnaa en rimelig Godtgørelse for deres Arbejde.

Disse Forhold henleder vor Opmærksomhed paa Apostelen Jakobs Profeti angaaende Evangelietidsalderens sidste Dage. Efter at have talt om den nærværende Tid og dens mærkelige Sammenhobning af Rigdomme og efter at have beskrevet den store Trængselstid, viser han os den umiddelbare Aarsag til Trængselen, nemlig Uroen blandt den hidtil konservative Del af Samfundet -- Landmændene. Han synes at have set Sagen nøjagtig saaledes, som den nu kan ses af enhver omhyggelig Iagttager, idet han forklarende tilføjer, at det er Resultatet af et Bedrag. Han siger: »Se, den Løn skriger, som I har forholdt Arbejderne, der høstede eders Marker, og Høstfolkenes Raab er kommet ind for den Herre Zebaoths Øren.« -- Jakob 5:1-9.

I det foregaaende Kapitel har vi set, at Haandværkerne og Arbejderne i Byerne allerede maa lide i en [282] vis Grad, men at deres værste Lidelse er Frygten for, hvad Forøgelsen af Kundskaber, Maskiner og Folkemængde vil føre til, dersom den nuværende Samfundsordning vedbliver uforandret. Bonden har imidlertid ikke alene disse Farer at møde, men er desuden Offer for et Bedrag, som snarere gavner end skader Haandværkeren, nemlig den kunstige Nedsættelse af Sølvets Værdi, som blev foretaget ved Indførelsen af Guldet som eneste Møntfod i Halvfjerdserne.

Ingen maa dog tro, at vi tilstræber eller venter en Tilbagevenden af Sølvet til dets forrige Plads som Verdens Hovedbetalingsmiddel, og end mindre, at vi vil anbefale det som et Universalmiddel mod kommende Ulykker. Tværtimod; Jakobs Profeti overbeviser os om, at Sølvet ikke mere vil blive genindsat i sin forrige Magt. Sølvets Værdinedsættelse er til Fordel for nogle Klasser i »Kristenheden« og til Tab for andre. Blandt de sidste, er de, som producerer Hvede, Ris og Bomuld, fordi de ved Salget af deres Produkter maa konkurrere med de Lande, som sælger efter Sølvmøntfoden. Saaledes sælger de praktisk talt for værdiforringet Sølv, medens deres Jord, Redskaber, Klæder, Arbejde og Renter af Laan maa betales efter Guldmøntfoden. Af hver Sum, som de modtager i Sølv og betaler i Guld, taber de det halve. I 1873. før Kristenhedens Natio­ner havde nedsat Sølvets Værdi, gjaldt en Sølvdollar for 2 Cents mere end en Gulddollar; i Dag maa der, som Følge af »Møntvæsenets Regulering«, 2 Sølvdollars til for at veje op imod 1 Gulddollar (i virkelig Værdi; inden for det Land, som præger den, cirkulerer rigtignok Sølvdollaren, ligesom Banknoter, med den nominelle Værdi). I Overensstemmelse hermed repræsenterede en Bushel Hvede

1872 i Sølv 1.51 Dollars, i Guld 1.54 Dollars 

1878    »     1.34      »     -     »    1.19      » 

1894    »     1.24      »     -     »    0.61      »

[283] Disse Tal viser, at Hvedepriserne kun er faldet ubetydeligt i de Lande, som endnu har Selvmemtfod; den strerke N edgang i Priserne har fundet Sted i de Lande, som har Guidmøntfod -- i den kristne Verden. England, den største Hvede-Importør i Verden, køber uu i Indien for Guld to Gange saa meget Hvede, som før Sølvet faldt.

Ris- og Bomuldsdyrkerne i De forenede Stater er ikke heldigere stillet end Hvedenyrkerne. Ris og Bomuld produceres i Lande, som har Sølvmøntfod, og kan i de Lande, som har Guldmøntfod, købes til det halve af den tidligere Pris. Og de, som producerer andre Landbrugsprodukter, rammes indirekte af Vanskeligheden; thi efter at Hvede-, Bomulds- og Risdyrkerne har overbevist sig om, at de ikke kan opnaa saa høj Fortjeneste som tidligere ved at forøge deres Produktion, lægger de an paa at dyrke andre Produkter, som endnu ikke staar saa lavt i Pris, og skaber saaledes ved Overproduktion Prisfald ogsaa paa disse Omraader. Følgen bliver til sidst, at alle Klasser af Folket maa føle Trykket af de Byrder, som hviler paa Landmændene.

Men hvilke Klasser har Fordel af Sølvmøntfodens Afskaffelse? Først og fremmest Bankmænd, Pengeudlaanere og Prioritetsindehavere, fordi hver Dollar af deres Formuer og Renteindtægter nu er dobbelt saa meget værd som før, idet man nu kan købe det dobbelte for den. Alle fastlønnede Embedsmænd, Rigsdagsmænd, Kontorister og Arbejdere drager Nytte deraf af lignende Grunde. Hvad enten de faar 10 Dollars pr. Uge, Dag eller Time, kan de for dem købe dobbelt saa meget Bomuld, Uld, Hvede o. s. v. og følgelig næsten dobbelt saa mange Varer, fremstillede af disse Produkter.

Sølvets Værdiforringelse er afstedkommet forsætligt, ad Lovgivningens Vej, og ikke ved Overproduktion. [284]Men hvorledes kunde Repræsentanterne fra alle de »kristne« Landes Folk forene sig i dette Anslag mod Hedningerne og mod deres egne Landmænd? Fordi de ikke vidste, hvilke Hensigter Pengemagten i Virkeligheden havde, og fordi de af den blev ført bag Lyset med Hensyn til de Følger, en saadan Lovgivning vilde faa. Udsagn fra Fyrst Bismarck og mange af De forenede Staters Kongresmedlemmer bekræfter dette. Ved Bedrag blev Lovgivningens tynde Kile sat imellem de to Halvdele af Verdens Penge, hvorved den ene Halvdels Værdi forringedes og den andens fordobledes. Nu, da Statsmændene indser dette, staar de raadvilde og be­tragter den gabende Kløft. De ser, at dersom de atter vilde lade Sølvet komme til Ære, vilde de derved skade alle Kreditorer uden dog at kunne skaffe Debitorerne Godtgørelse for de Tab, de allerede har lidt.

I De forenede Staters Kongres anede ingen, da man behandlede Lovforslaget af 1873, at det gik ud paa at forringe Sølvets Værdi, og Præsident Grant, som ved sin Underskrift gay Loven gældende Kraft, indrømmede 4 Aar senere, at han ikke havde forstaaet, hvad det gjaldt. Med Rette udtalte Oberst Ingersoll om denne Lov, at den betød Tilbagegang for enhver hæderlig Skyldner i De forenede Stater, at den var blevet til i Gridskhedens Interesse, og at ethvert hærderligt Menneske burde bekæmpe den. I 1880 udtalte Mr. Blaine i Senatet, at Overgangen til Guldmøntfod vilde komme til at ruinere Tusinder og atter Tusinder og bringe Millioner i Forlegenhed. Senere hen betegnede nu afdøde Senator Vance Sølvets Værdiforringelse som den største Forbrydelse, Verden nogen Sinde har set, forsætlig begaaet af Finansmænd og deres allierede i den Hensigt at forøge Værdien af deres egen Rigdom ved at formindske Værdien af andres.