STUDIER I SKRIFTEN

BIND FJERDE - SLAGET ved HARMAGEDON

 NIENDE KAPITEL

KAMPEN UUNDGAAELIG

Den almindelige Kundskab er en ny Faktor i alle Beregninger. – Forskellige Udtalelser om Situationen af de verdsligvis.

»Mennesker torsmmgter at Frygt og Forventning om de Ting, som kommer over Jorderige fSamfundetl; thi Himmelens Krretter [de gejstlige og borgerlige Regeringerl skal rystes.« - Lukas 21: 26

[287]

INDSIGTSFULDE Verdensmæmd indser, at en stor Samfundskamp nærmer sig, og at den ikke kan afvendes. De har søgt Hjælp imod Ondet, men ikke fundet nogen. De har derfor opgivet Haabet og er kommet til den Slutning, at Evolutionsteorien maa være rigtig, nemlig at »hele Naturen er underkastet en Lov, ifølge hvilken de stærkere overlever de svage, der tilintetgøres som uskikkede til Livet«. De støtter denne deres Mening paa de lærdes Forsikringer om, at »det, som er, har været før, at vor Civilisation kun er en Gentagelse af de gamle Grækeres og Romeres, at den vil forgaa paa lignende Maade, i det mindste hvad Masserne angaar, og at Rigdom og Magt atter vil samles paa faa Hænder, medens Masserne næppe vil kunne eksistere, saaledes som Tilfældet var under Fortidens Civilisation hos Østens Folk.

De falder i denne Vildfarelse, fordi de ikke regner med den Omstændighed, at Oplysningen nu er langt mere udbredt end nogen Sinde før, særlig i den »kristne« Verden. Dette, som mange glemmer, har nogle lagt Mærke til, som har været vise nok til at danne sig deres Mening paa Grundlag af Guds Ord, der siger, at i Endens Tid »skal mange ivrig granske (eng. Overs.: »lobe hid og did«), og Kunskaben skal vorde megen«, og at »der da skal være en Trængselstid, som der ikke [288] har vreret fra den Tid, et Folk blev til« (Daniel 12 : 1-4) Disse bibelsk vise kan i Nutidens Rejseliv se en slaaende Opfyldelse af Forudsigelsen om denne Løben hid og did; de ser den almindelige Forøgelse og Udbredelse af Oplysningen; og da den store Trængsel ifølge Guds Ord staar i Forbindelse med disse Ting, ser de i den ikke en Gentagelse af tidligere Tildragelser, hvis Resultat var, at Masserne underkastede sig nogIe faa begunstigede, men en forbavsende Venden op og ned paa Verdenshistorien, frembragt ved de nævnte nye Forhold. Det i samme Forbindelse givne Løfte om, at »paa den Tid skal Mikael [Kristus] staa frem«, d. v. s. tage sin Magt og begynde sin herlige Regering, stemmer overens med det Haab, at den kommende Trængsel vil gøre Ende paa Egenkærlighedens Regering under denne Verdens Fyrste (Satan) og indføre lmmanuels herlige Rige.

ARBEJDERNE OG LOVGIVNINGEN

Den Paastand fremsættes ofte, at Lovgivningen begunstiger de rige og skader de fattige. Vi anfører imidlertid efter New York-Bladet »Tribune« . følgende af Justitsminister J. L. Thomas udarbejdede summariske Oversigt over Arbejderlovgivningen i De forenede Stater, hvilken synes at pege i en anden Retning:

»1) Fængelsstraf for Gæld er blevet afskaffet. 2) Beboelseshuse og en stor Del personlig Ejendorn er fritaget for Udpantning, naar Skyldneren er Farniliefader, Enke eller forældreløs. 3) Haandværkere og Arbejdere har faaet tilstaaet lovlig Ret til som Løn at beholde det Stykke Jord eller den Ting, de har ofret Arbejde paa. 4) Der er indrommet de fattige fri Rettergang. 5) I Kriminalretten har den fattige altid fri Forsvarer, stundorn ogsaa i den civile Ret. 6) Retten faar ofte Tilhold om at begunstige en Arbejder som søger at faa sin Løn, og hvis han gør sin Ret gældende over for et Syndikat, da at lade dette betale hans Sagsomkostninger. 7) Ved offentlige Arbejder er Arbejdstiden blevet forkortet til 9 eller 8, ja, 7 Timer pr. Dag. 8) Ved Konkursbehandling af en Arbejdsgivers Ejendom skal Arbejdernes Fordringer betales først. 9) Jernbanerne og andre Transportinstitutioner, Varehuse o. s. v. har faaet [289] bestemte; Tariffer fastsat ved Lov, hvilket i mange Tilfælde har reduceret Priserne med 2/3 eller mere. 10) I næsten aIle. Staterne er Renterne, for Laan blevet nedsat ved Lov. 11) Jernbane-, Fabrik- og Grubeejere har faaet Paalæg om at sørge for Sikkerhedsforanstaltninger for deres Arbejdere paa Arbejdspladserne. 12) Der er tilstaaet Arbejderne Foreningsret. 13) Den lste Maj er blevet anerkendt som en offentlig Festdag. 14) Der er ansat Arbejder-Kommissionærer til at samle statistiske Oplysninger om og saa langt som muligt forbedre de arbejdende Klassers Kaar. 15) Saakorn for 150,000 Dollars uddeles hvert Aar frit til Folket. 16) I mange af Staterne er det blevet erklæret for strafbart at sætte en afskediget Arbejder eller en fattig, som ikke har kunnet betale sin Gæld, paa den sorte Liste, ligesom det heller ikke er tilladt paa aabent Brevkort at true en Skyldner til at betale eller paa nogen Maade at kaste Skygge paa ham. 17) Til Beskyttelse for de uforsigtige er det forbudt at sende Lotteriprojekter gennem Posten: 18) Aviser befordres delvis portofrit, hvad der aarlig koster Unionen 8 Millioner Dollars, og de bedste Tidsskrifter leveres saa billigt, at selv de fattigste kan holde dem. 19) Bankerne og deres Regnskaber staar under Statskontrol. 20) De i offentlig Tjeneste ansatte har Ret til en aarlig. Ferie paa 15 til 30 Dage uden Lønafdrag og desuden 30 Dage i TiIfælde. af, at de selv eller deres Familie rammes af'Sygdom. 21) Handel med Kulier, Indførsel af Arbejdere, som man i Forvejen har bundet ved Kontrakt; Anvendelse af, Straffefanger fra De forenede Stater som Arbejdere, yderligere Indvandring af Kinesere og Indførsel af Varer, forfærdigede af Fanger, er ved Lov forbudt. 22) Der er oprettet Voldgiftsretter til Afgørelse af Arbejdstvister. 23) De i det offentliges Tjeneste ansatte faar intet Lønafdrag for de nationale Fridage: 1. Januar,22. Februar, 4. Juli, 1. Maj, Taksigelsesdagen og 25. December. 24) Der er blevet givet frit Land til dem, som har ønsket at nedsætte sig som Agerdyrkere. 25) 4 Millioner Slaver er blevet frigivet, hvorved Hundredtusinder af Ejendomsbesiddere er blevet forarmet. 26) Der er oprettet offentIige, Biblioteker paa Statens Bekostning. 27)' Der er oprettet en. Mængde Hospitaler, for at fattige,.Patienter kan  blive godt plejet. 28) Til Soldaterne fra vore Krige, eller deres Enker og Børn betaler Unionen hvert Aar, i alt. 140 Millioner Dollars. 29) De offentlige Friskoler koster aarlig, Unionen mere end 200 Millioner Dollars.

Utallige Love af mindre. Betydning, som har til Formaal at regulere Forholdet mellem Arbejdlere og Arbejdsgivere, er blevet vedtaget af Kongressen. eller af de forskellige Staters lovgivende Forsamlinger, og alle gaar i samme Retning [290] som de ovennævnte. De sidste 25 Aars Historie viser, at Mænd og Kvinder af alIe Klasser har anstrengt sig til det yderste for at udtænke Love, som kunde gavne Masserne, og vi er i denne Henseende kommet saa langt, at mange frygter for, at det driver mod Statssocialisme.«

Altsaa: dersom nu alt, hvad der kan gøres ad Lovgivningens Vej, allerede er gjort, og Uroen dog stadig tager til, saa maa det være haabløst at vente nogen Frelse fra den Kant. Mr. Thomas er øjensynlig ogsaa kommet til den Slutning, at Kampen er uundgaaelig.

*   *   *

Den dygtige og ædle Wendel Phillips har engang udtalt følgende Ord:

»Ingen moralske elIer aandelige Reformer er nogen Sinde kommet fra Overklassen. De er alIe kommet Paa Foranledning af Martyrernes og Ofrenes Protester. Saaledes maa ogsaa Arbejderklassens Frigørelse fuldbyrdes af Arbejderne selv.«

Meget sandt; men hvorlede. Arbejderne skal kunne frigøre sig fra Følgerne af' Loven om Tilbud og Efterspørgsel og Følgerne af Uligheden i legemlige og aandelige Evner, derom har Phillips intet at sige os. En Revolution kunde bevirke lokale og forbigaaende Forandringer; men hvad vilde den kunne udrette mod de verdensomfattende Misforhold og mod Konkurremcen? Vi kunde lige saa godt forsøge at holde Tidevandet tilbage med Fejekoste eIler søge at samle det op i Tønder.

*     *     *

Efter det engelske Blad »The Rock« for den 24. April 1896 anfører vi følgende:

»I hele Verden holder sydende Uro, modstridende Interesser og modsatte Strømninger den civiliserede Menneskeslægt i en stadig Ophidselsestilstand. Spændingen stiger snart sagt for hver Uge. Med korte MelIemrum ryster en elIer anden opsigtsvækkende Begivenhed den politiske og kommercielIe Verden med jordskæsagtig Styrke, og Menneskene forstaar, hvilke vulkanske Kræfter der lurer under Samfundets Overflade. Politikerne, der anstrenger sig for at lede disse Kræfters Løb ind i en anden Retning, tilstaar samtidig aabent, at de ikke fuldstændig kan beherske [291] dem eller forudsige deres Virkninger. Der er en endeløs Række af foreslaaede eller prøvede Bodemidler, af Teorier og Profetier; men i to Punkter er de storste Tænkere enige: Paa den ene Side ser de en stor overhængende Katastrofe, som viI gribe hele Verden og ryste det nuværende politiske. og sociale Livs Bygning, idet de ødelæggende Kræfter maa udtømme sig, før de nydannende kan rekonstruere Samfundsbygningen paa en solidere Grundvold. Paa den anden Side er de enige om, at Nationernes Længsel efter Fred aldrig har været større end nu, og at de aldrig har skattet Fordelene ved Enighed og broderlig Sammenslutning saa højt som netop nu.«

Det er det samme i hele den civiliserede Verden. AIle tænkende Mennesker ser den truende Ulykke mere eller mindre klart, men faa har noget Hjælpemiddel at foreslaa; og at disse faa tror sig i Stand til at løse Problemet, kommer kun deraf, at de ikke tilstrækkeligt har gennemskuet Situationen. Disse Forslag viI blive betragtet i næste Kapitel.

I Tidskriftet »Det nittende Aarhundrede« for Februar 1895 behandler Professor Graham det sociale Spølgsmaal. Han erklærer, at Kollektivismen *) er uigennemførlig, saa længe Menneskenes Hjerter er ufo andrede, dens eneste Følge vilde --. naar Lønnen val ens for alle, enten Arbejdet var godt eller daarligt, grovt eller fint-- blive, at Produktionen blev stærkt formindsket og Kvaliteten deraf ringere. De fattige vilde ikke blive rige, men blot have den tvivlsomme Trøst, at de, som før var rige, nu maatte dele deres elendige Lod, og til sidst vilde en saa stærk Reaktion gøre sig gældende tiI Fordel for Civilisationens Opretholdelse, at den nuværende Samfundsordning vilde genopstaa af Kollektivismens Ruiner.

*) Læren om, at Folket som et Hele skulde eje eller have Herredømmet over Raastofferne og Produktionsmidlerne, det modsatte af lndividualisme.

Vi er af den Mening, at del' allerede er gjort meget for Masserne gennem Kollektivismen (man trenke blot paa Folkeskolen, Verdenspostforeningen, de kommunale [292] Vandværker o. s. v.), og at endnu meget mere viIde kunne gores i denne Retning. Men alIe tænkende Mennesker maa kunne se, at dersom Egoismens Drivfjeder, der holder Verden i Bevægelse, blev fjernet (ved at alIe blev ligestillet i alIe Henseender), vilde der trænges tiI en ny Drivfjeder, for at ikke Verdens Forretningsliv pludselig skulde komme til at staa stille; Lediggang viIde træde i Stedet for Flid, Mangel i Stedet for Overflod. Denne nye Drivfjeder er -- Nææstekæærligheden.

Vi taler imidlertid ikke om disse Vanskeligheder, fordi vi har noget usvigeligt Middel af egen Opfindelse at foreslaa anvendt imod dem, men for at de, som længes efter Visdommen ovenfra, der kommer gennem Bibelen, klart skal kunne se Menneskehedens Hjælpeløshed over for den nuværende Krise og sætte deres Tillid til Herren og hans Hjælpemidler, som han i rette Tid viI anvende.

Dommeren Henry B. Brown talte engang til de juridiske Studenter ved Yale-Universitetet over Emnet: »Det 20de Aarhundrede«. Han paapegede, at dette Aarhundredes Reformer mere viI blive af social end af politisk Natur, og ,nævnte derpaa som de tre største Farer, der true de Unionen, Kommuneforvaltningernes Bestikkelighed, Syndikaternes Tiltagen og Arbejdernes Tyranni. Han udtalte den Formodning, at Rigdommen intet andet Sted og ingen Sinde i Fortiden havde forlenet Mennesker med større Magt end i Amerika eller var blevet i den Grad misbrugt som der. Men dersom de rige sætter sig ud over de almindelig gældende RegIer for Ærbarhed, viI de ikke kunne vente noget bedre af dem, der er deres Modstandere. Arbejderne vilde vel med Magt kunne trodse Landets Love og ødelægge deres egne og deres Arbejdsgiveres Huse; men imod Naturloven om TiIbud og Efterspørgsel, som snart skaffer dem Arbejde, snart tvinger dem til at gaa ledige, er de magtesløse. Der er intet Haab om en Forsoning [293] mellem de modstridende Elementer. Men muligvis vil det komme dertil, at Arbejderne bliver tilkendt en Andel i Udbyttet, hvilket til en vis Grad vilde gøre enhver til Kapitalist. Masske vil det 20de Aarhundredes Arbejder med sin bedre Opdragelse, sin større Erfaring og Intelligens, naa saa langt, at han til sidst vil kunne raade over hele Udbyttet af sit Arbejde.

Mr. Brown vilde gerne møde Syndikaterne med Stats- og Kommune-Monopoler til Afsætning af Naturprodukterne ved Udvidelse af en alIerede for Haanden værende Tendens.

Brown udtaler her sin Mening uden Frygt. Han er som Medlem af den øverste Domstol valgt paa Livstid og saaledes uafhængig af de politiske Strømninger. Han har derfor sikkert fremlagt alt, hvad han vidste, i Retning af Forslag til Afhjælpelse af de Tilstande, som han beklager. Men hvad er hans Forslag? Et Stykke Stats-Socialisme, der for nogen Tid vilde skaffe aIle undtagen Bankierer og Trustmedlemmer Lettelse. lntet andet. Og desuden er det tvivlsomt, hvorvidt denne Stats-Socialisme vilde medføre den omtalte Lettelse.

*     *     *

Til Slutning anfører vi fra Clemenceaus Bog, »Den sociale Kamp«, følgende Uddrag:

»Det forundrer mig, at Menneskeheden har behøvet Aarhundreders Tænken og Forsken af sine største Aander for at opdage, at det ene Menneske stadig har ligget i Krig med det andet, ogo at denne Krig har vedvaret lige siden Menneskeslægtens Begyndelse.Sandelig, Indbildningskraften formaar ikke at danne sig et rigtigt Billede af den skrækkelige, blodige, almindelige Krig, som er udkæmpet paa Jorden, lige siden denne fremstod af Kaos.

Slavens tvungne Arbejde i Lænker og den lønnede Arbejders frie Arbejde hviler begge paa det samme Grundlag, nemlig at den stærkere besejrer og udnytter den svagere. Kun TILSYNELADENDE er Kampen i Dag en anden; den er lige saa dræbende under sit mere fredelige Ydre. At [294] bruge andres Liv ogo Legeme til egen Nytte har jo vreret de vilde Menneskeæderes, Lensherrens, Slaveejerens saavel som den nuværende Arbejdsgivers Forsæt.

Hungeren er Menneskehedens Fjende. Saa længe Mennesket ikke besejrer den, synes aIle Opfindelser at være som en Ironi over hans sørgelige Lod. Det er, som om man vilde forære et Menneske Luksusartikler, medens det mangler det nødvendigste. Hungeren er en Naturlov, den grusomste af aIle. Den tvinger Mennesket til at pine og ødelægge sig for til enhver Pris at vedligeholde dette højeste gode eller onde, som kaldes Livet.

Har vi nu naaet en saadan Grad af Civilisation, at vi kan forestille os og oprette en Samfundsorganisation, i hvilken det vilde være umuligt at dø af Mangel og SuIt? Statsekønomerne svarer uden Nølen: Nej!«